Webinar om den sunde kultur på ældreområdet
Arrangør: Kurser og konferencer

Aktivitetsnr: 3040-21-02-00 
Tilmeldingsfrist: 13-06-2021
StedOnline
Dato og tid18.06.2021, Kl.: 14:00 - 16:00
Normeret50
Pris Aktivitet800,00 kr.
KontaktpersonHelle Kræg Damkjær    E-mail adresse: hkd@komponent.dk

H-Målgruppe
Direktør, chefer og ledere på ældreområdet

H-Indhold
Ingen ønsker det, men af og til ser vi eksempler på forråelse i ældreplejen. Hvad er det, der sker, når man havner der? Hvordan kan chefer, ledere og medarbejdere arbejde med kulturen på ældreområdet? Og hvordan sikrer vi en sund kultur, hvor de gode værdier og faglige normer til stadighed fastholdes? Det sætter Komponent i samarbejde med psykolog Dorthe Birkmose nu fokus på med webinarer om den sunde kultur i ældreplejen og med tilbud om skræddersyede forløb i den enkelte kommune for ledere og medarbejdere. Webinarerne er målrettet direktør, chefer og ledere på det kommunale ældreområde.

Webinarerne tager afsæt i Dorthe Birkmoses udlægning af begreber om forråelse, omsorgstræthed og psykologisk tryghed og danner grundlag for drøftelser internt i jeres chef- og ledergruppe, så I kan arbejde med at fastholde den sunde kultur. På webinarerne vil I få inspiration, ledersparring og greb til at arbejde med dette vigtige tema i jeres kommune.

KL har lavet et holdningspapir med syv forslag til, hvordan vi gør en god ældrepleje endnu bedre. Et af forslagene handler om, at ledelsen skal tættere på kerneopgaven. Et andet handler om mere sparring og refleksion i hverdagen. Webinarene skal ses i sammenhæng med disse forslag.

I forlængelse af webinarene er der mulighed for skræddersyede forløb i jeres kommune målrettet direktør, leder- og/eller medarbejdergrupper. Læs mere om de skræddersyede forløb her

Online
Webinar om den sunde kultur på ældreområdet
18.06.2021 kl. 14:00 - kl. 16:00

H-Tilrettelæggelse
Webinaret veksler mellem oplæg og kommunevise gruppedrøftelser. Det er derfor nødvendigt, at I tilmelder jer som gruppe (maks. 10 personer per kommune).