AFLYST - Fagligt årsmøde for sundhedsadministrative medarbejdere
Arrangør: Kurser og konferencer

Aktivitetsnr: 3008-21-00-07 
Tilmeldingsfrist: 14-09-2021
StedFrederik Vl's Hotel
Rugårdsvej 590, 5210 Odense NV
Dato og tid13.10.2021, Kl.: 09:30 - 14.10.2021, Kl.: 15:15
Normeret25
Pris Aktivitet6.500,00 kr.
KontaktpersonDorthe Bidstrup Jensen    E-mail adresse: dbj@komponent.dk

H-Målgruppe
Administrative medarbejdere på sundheds- og ældreområdet.

H-Indhold
Kursets program lægger fra land med en overordnet status på det nære sundhedsvæsen og hvilke tendenser, udviklinger og opgaver, vi ser. Vi kigger også nærmere på ligheder og forskelle indenfor området, og præsenterer et forsøg på en kortlægning af det sundhedsadministrative felt. Vi dykker derefter ned i det sundhedsjuridiske og ser på de (juridiske) overgange og snitflader mellem kommuner og regioner med et fokus på, hvilke dilemmaer, udfordringer og muligheder, som dette sektorsamarbejde kan skabe. Forebyggelse af konflikter kan have en stor positiv effekt på personlig trivsel og kvaliteten af den overordnede kommunikation med borgere og kolleger; gennem en præsentation af Transaktionsmodellen bliver du præsenteret for en lettilgængelig og enkel metode til at forebygge misforståelse og konflikter i kommunikationen, og i stedet samarbejde effektivt og gnidningsfrit.

På kursets anden dag giver vi os i kast med Komponents nye afklaringsværktøj, som kan kortlægge din individuelle kompetencesammensætning som et grundlag for udforskning og dialog. Gennem dette indblik i dit eget individuelle samspil af kompetencer, breder vi det ud og giver mulighed for at sidestille det med hele holdets kortlægninger - det vil skabe grobunden for fælles drøftelser om hvilke kompetencer, der er brug for i (fremtidens) sundhedsadministration. Svære samtaler med borgere og pårørende kan skabe frustration på begge sider af bordet – i denne træningsworkshop vil vi gennem Den Motiverende Samtale gå konkret til værks og øve gavnlige tilgange og metoder til de svære samtaler med borgere og pårørende. Vi slutter kursets to dage af med en workshop om personlig planlægning, hvor du bliver præsenteret for et væld af effektive og praktiske hands-on værktøjer til at styre din arbejdsplanlægning gennem overblik, gode vaner og prioritering af opgaverne. Over dagene skaber vi plads til tværkommunal sparring, kobling til jeres praksis og gruppeprocesser.

Nogle uger inden kurset modtager du et spørgeskema, hvor du kan angive særlige ønsker i forhold til emner, dilemmaer eller spørgsmål, som vi vil bestræbe os på at tage op på kurset.
Kurset afholdes for første gang, så vi er nysgerrige og lydhør for eventuel feedback eller input til programmet. Kontakt Anne Marie Søland for eventuelle spørgsmål, kommentarer eller forslag.

Det foregår over to dage med fuld forplejning og overnatning i enkeltværelse på Frederik VI’s Hotel i nærheden af Odense – et dejligt konferencecenter midt i landet med smuk natur rundt om hjørnet og hyggelige omgivelser.
Vi glæder os til at afholde det første kursus i rækken af en forhåbentlig ny årlig tradition med dette kursus for sundhedsadministrative medarbejdere.

For første gang præsenterer vi dette faglige kursus målrettet sundhedsadministrative medarbejdere – få ny faglig viden, udveksl erfaringer, dan netværk og bliv inspireret til nye metoder og tilgange.

Frederik Vl's Hotel, Rugårdsvej 590, 5210 Odense NV
13.10.2021 kl. 09:30 - 14.10.2021 kl. 15:15