AFLYST - Workshop om sorg hos borgere i ældre- og sundhedsområdet
Arrangør: Kurser og konferencer

Aktivitetsnr: 2817-20-00-00 
Tilmeldingsfrist: 12-10-2020
StedKomponent Aarhus
Hedeager 5, 1. sal, 8200 Aarhus N
Dato og tid03.11.2020, Kl.: 11:30 - 15:30
Normeret48
Pris Aktivitet950,00 kr.
KontaktpersonDorthe Bidstrup Jensen    E-mail adresse: dbj@komponent.dk

H-Målgruppe
Sundhedspersonale – SOSU-assistenter og sygeplejersker

H-Indhold
Arbejder du med borgere i ældre- og sundhedsområdet, er du ofte i kontakt med mennesker, der er i risiko for, eller som har udviklet kompliceret sorg. Og i mange tilfælde er du som fagprofessionel den eneste, der kommer i hjemmet og over længere tid kan observere mistrivsel hos borgere. Det kan f.eks. være dårlig søvn, isolation og nedtrykthed. Hvis symptomerne ikke aftager over tid, kan der være grund til bekymring, og det kan være tegn på, at borgeren har brug for hjælp i sorgprocessen. Workshoppen henvender sig til alle medarbejdergrupper, da en vigtig forudsætning i arbejdet med sorg er en tværfaglig tilgang og forståelse.

Der er en stor mulighed for at forebygge og ikke mindst at gøre noget aktivt for borgerens livskvalitet, hvis man ved, hvad man skal observere og ikke mindst har viden om handlemulighederne.

På denne fire timers workshop vil du få mere viden om sorg og sorgreaktioner, og hvilke handlemuligheder der er, med blik for det tværfaglige samarbejde. Vi kommer omkring følgende emner:
  • Forståelse af begrebet sorg

  • Kendetegn på normale sorgreaktioner

  • Kendetegn på komplicerede sorgreaktioner

  • Henvisning til sorgstøtte tilbud i landets regioner og kommuner

  • Erfaringsudveksling omkring deltagernes egen praksis


Temaerne tager udgangspunkt i Det Nationale Sorgcenters mangeårige arbejde inden for sorgområdet og med særlig fokus på ældre og sorg blandt pårørende og efterladte. Det Nationale Sorgcenter har for nylig stået i spidsen for udvikling af anbefalinger til opsporing og forebyggelse af komplicerede sorgreaktioner.

Som deltager på workshoppen får du indblik i nyeste viden om sorgforståelse, herunder hvordan denne viden kan bruges i mødet med pårørende og efterladte.

Med denne workshop ønsker vi at give dig som medarbejder i sundheds-, pleje- og omsorgsjobs en større forståelse for og viden om sorgreaktioner, muligheder for sorgstøtte og henvisning til behandling.

COK Aarhus, Hedeager 5, 1. sal, 8200 Aarhus N
03.11.2020 kl. 11:30 - kl. 15:30